Følg

Hvordan sikrer jeg mig at jeg får mine penge?

At en person byder på en opgave, betyder desværre ikke, at personen har penge til at betale, eller er den han/hun giver sig ud for.

Da Amino har mere end 20.000 daglige besøgende, tiltrækker vi desværre også skidte personager og det er svært for os at gøre noget ved.
Folk kan bruge falsk navn, skifte ip-adresse eller på anden måde sløre deres identitet.
Så vi har lavet en lille huskeliste til dig, så du undgår problemer:

1. Undersøg om virksomheden eksisterer, det kan du gøre her. Der kan du også se om adresse m.m. stemmer.

2: Prøv at Google virksomheden og den person der henvender sig. Har de et website? Står der gode ting om dem på nettet?

Hvis du ikke kan finde dem, så pas på! Prøv evt. også at Google telefonnummeret, hvis det bliver brugt flere steder, så pas også på.

3: Se om personen har en Amino profil. Læs de indlæg vedkommende har skrevet og se hvilke karakterer vedkommende evt. har fået på freelancer.

4: Lav en god kontrakt, du kan finde en gratis her.

Sørg for, hvis opgaven er større, at lave nogle milepæle, hvor du løbende får betaling. Prøv evt. at få f.eks. 50 % betaling up front.

5: Kræv evt. et fysisk møde, eller en telefonsamtale. Drop opgaven, hvis det ikke kan lade sig gøre.

6: Slutteligt, hvordan opfører vedkommende sig? Brug din mavefornemmelse og bak ud hvis du er i tvivl.

Heldigvis går langt de fleste opgaver godt og der kommer hele tiden flere gode opgaver på Amino Freelancer, men "better safe than sorry".

 
Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

Kommentarer